




AGF fik torsdag besøg af OB, da Uwe Röslers tropper for første gang i sæsonen skulle spille testkamp.
Gæsterne fra Fyn fik den bedste start på opgøret, da Luca Kjerrumgaard sparkede et hårdt og fladt skud i kassen efter 24 minutter.
Efterfølgende fik de fremmødte tilskuere på Fredensvang noget at varme sig på.
I det 34. minut sendte Jacob Andersen et fladt indlæg ind i OB-feltet, hvorefter Tobias Bech kunne sende en udligning i hus efter en lang tå.
Inden pausetid kom Jacob Andersen også selv på tavlen.
AGF-backen sendte således AGF på 2-1 med et skud lidt uden for feltet efter et indlæg fra Gift Links.
Artiklen fortsætter efter billedet

Kort inde i anden halvleg kom AGF yderligere foran.
Efter et hjørnespark og lidt flipperspil inde i feltet endte bolden for fødderne af Felix Beijmo, som scorede til 3-1 efter en afrettet afslutning.
Inden slutfløjt ville Mikkel Duelund også lege med.
Offensivspilleren blev nedlagt inde i feltet med cirka ti minutter tilbage af opgøret.
Det blev takseret til et straffespark, som Duelund selv sparkede i mål, hvorfor AGF kom på 4-1.
Det endte også som slutresultatet, og Uwe Röslers tropper fik derfor en god start på forberedelserne til den nye sæson.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AGF
OB
3F Superliga


































