
I derbyet mellem FC Groningen og Heerenveen plejer det som regel at være sidstnævnte, som løber afsted med sejren.
Men i lørdagens Derby van het Noorden gik det anderledes til, da FC Groningen hjemme på Euroborg kunne juble over en vigtig 1-0-sejr over rivalerne.
Kampens eneste mål blev scoret af Luciano Valente efter 63 minutter, og derfor kunne værterne sammen med klubbens fans bryde ud i jubel ved slutfløjt.
Det forstår man da også godt, hvis man tager et kig på de seneste år.
FC Groningen har ikke slået Heerenveen siden 2019, hvor man dengang vandt 2-0.
Siden har man spillet ni kampe uden at vinde, men lørdag aften lykkedes det endelig for FC Groningen.
Heerenveen havde vanen tro Jacob Trenskow med i startopstillingen, men denne gang kunne danskeren altså ikke sparke Robin van Persie og co. til sejr.
Resultatet betyder, at FC Groningen nu får lagt afstand til nedrykningsstregen, hvor man nu har et hul på ti point.
Heerenveen er kun fire point foran rivalerne på en 10. plads i Æresdivision.

Groningen
Heerenveen
Æresdivisionen


























