Bayern lejede i januar den tidligere tyske landsholdsspiller Serdar Tasci i Spartak Moskva på deadlinedag, da Jerome Boateng var blevet skadet.
Han har indtil videre blot fået 52 minutter på banen for de tyske mestre og erkender nu, at skiftet var en fejltagelse.
- Hvis jeg havde vidst, at jeg ikke ville komme til at spille, havde jeg ikke foretaget skiftet, siger Tasci til Bild.
28-årige Tasci står til at skulle tilbage til Spartak Moskva, men er ikke afvisende for at vende hjem til Bundesligaen og Stuttgart, hvor han var både profil og anfører.
- Det er altid en interessant mulighed, siger Tasci.
Tasci står noteret for 14 landskampe for Tyskland.


Spartak Moskva
Bayern München
Bundesliga
Premier League































