Flere danske kvindehold har været i aktion i denne uge i Europa.
HB Køge tabte til Arsenal i Champions League, mens Brøndby IF tog en imponerende 4-1-sejr over Sporting i UEFA Women's Europa Cup.
Den sejr kunne Fortuna Hjørring dog ikke følge op på i samme turnering, da man mødte de hollandske mestre fra PSV Eindhoven.
I det første af to opgør i anden kvalifikationsrunde tabte Fortuna Hjørring med 0-1 på udebane efter en scoring af hollændernes Lis Rijsbergen i første halvleg.
Selvom PSV sad på store dele af kampen, er cheftræner Niclas Hougaard fortrøstningsfuld inden returopgøret.
- Vi blev på ingen måde kørt over i dag, og jeg synes, at kampen på mange måder er åben inden returopgøret i næste uge.
- Vi viser i kampen, at vi har et stærkt forsvar, men vi skal være skarpere på især vores omstillinger – og udnytte de chancer, som vi især skaber i den sidste del af anden halvleg, siger Niclas Hougaard til klubbens hjemmeside.
Dermed er der lagt op til en spændende kamp, som spilles 30. september på Nord Energi Arena.


Fortuna Hjørring (k)
Women's Europa Cup























