2022-05-29 17:38:52

Fosgaard om sidste kamp: Surrealistisk

Lasse Fosgaard kalder den sidste kamp i Lyngby-trøjen surrealistisk, og han er glad for sin afslutning i klubben. Han glæder sig til at følge Lyngby i 3F Superligaen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Søndag vandt Lyngby 1-0 over FC Fredericia, og de sikrede sig dermed oprykning til 3F Superligaen i næste sæson.

Kampen var ligeledes den sidste for Lasse Fosgaard i Lyngby-trøjen, og midtbanespilleren nåede ikke mindre end 291 kampe for klubben.

Efter kampen var det en tydeligt rørt Fosgaard, der gav et interview til klubben. Han har glad for at slutte af, som han gør.

- Det har været surrealistisk på en eller anden måde. Jeg har glædet mig sindssygt meget til dagen, fordi for mig er det den bedste måde, man kan slutte af på i en klub, siger Fosgaard til klubbens hjemmeside.

- Samtidig er det også vemodigt. Jeg ved jo ikke hvor mange gange, jeg har sat mig ud i bilen og kørt ud til Lundtofte. Det er mærkeligt – og alligevel er jeg bare glad.

- Det er fedt at se, at de andre (holdkammerater, red.) skal op at spille i Superligaen. Selvom jeg ikke skal være en del af det, er jeg bare så glad på deres vegne. Det sammenhold, der er blevet bygget herude, det er helt unikt, afslutter Fosgaard.

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce
annonce
annonce
0