





Der var topbrag i 2. Bundesligaen på programmet lørdag aften, da FC Heidenheim hjemme tog imod Hamburger SV.
Hjemmeholdet lå nummer tre inden kampen, mens HSV lå nummer to, og fire point adskilte dem.
Det havde værterne derfor en plan om at mindske gevaldigt og på et fænomenalt kvarter i slutningen af første halvleg, gjorde de deres til at sikre det.
Fra lidt før en halv times spil og frem til fem minutter før pausen bragte værterne sig nemlig foran med hele 3-0, da de først havde fået hul på bylden.
Jan-Niklas Beste indledte scoringen med en halvflugter fra kanten af feltet, Jan Schoppner fulgte op til 2-0 med en hovedstødskasse efter et forrygende opspil, og Tim Kleindienst troede, at han afgjorde løjerne, da han scorede til 3-0 efter en flad afslutning inde i feltet.
HSV ville det imidlertid anderledes, og i løbet af anden halvleg fik det vendt tingene på hovedet.
Artiklen fortsætter efter billedet

Med 20 minutter tilbage af kampen reducerede de således via Andras Nemeth, som satte hovedet på et perfekt indlæg inde foran mål til 1-3.
Det unge ungarer hentede bolden med op til midterlinjen, og ti minutter senere lykkedes det også at reducere til 2-3 gennem Robert Glatzel, som vendte flot rundt ved kanten af feltet og fik drejet bolden over i det venstre målhjørne.
Det bragte naturligvis nervøsitet i kroppen på hjemmeholdet, og HSV skulle fuldende comebacket kort før overtiden ved Bakery Jatta.
Et indlæg fra venstre sejlede hele vejen igennem feltet og endte hos offensivspilleren i modsatte side af målfeltet. Herfra lavede han en skudfinte ind i banen, hvorefter han med venstrebenet smed bolden helt op i det venstre målhjørne til 3-3 og ekstase i HSV-lejren.
Kampen sluttede kort herefter og ved stillingen 3-3, hvormed HSV holder Heidenheim bag sig med fire point.
Darmstadt topper ligaen med et point ned til HSV og en kamp i hånden.

Hamburger SV
FC Heidenheim
2. Bundesliga























