2026-01-19 17:24:26

Frank om frokostmøde: Stadig opbakning

Thomas Frank har mandag spist frokost med Tottenham-ledelsen og fortæller i den forbindelse, at han fortsat mærker opbakning.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - 7. runde

FT

TOT

2 - 0

DOR

Thomas Frank er under heftigt pres i Tottenham, som blot har vundet én ud af de seneste syv kampe i den engelske Premier League. 

Cheftræneren mærker dog fortsat opbakning fra ledelsen, selvom der i den engelske presse bliver spekuleret i en potentiel fyreseddel til danskeren. 

Mandag har Thomas Frank imidlertid spist frokost med Spurs-ledelsen og fortæller i den forbindelse, at han fortsat mærker opbakning.

Det fortæller han på et pressemøde forud for tirsdagens Champions League-brag mod Dortmund.

- Jeg har hele tiden mærket opbakning. Det har jeg sagt på hvert eneste pressemøde. Jeg spiste frokost med Nick (Beucher, red.), Johan (Lange, red.) og Vinai (Venkatesham, red.) i dag, og alt var fint.  

- Jeg ved, at det hele er en del af mediecirkusset, og det eneste, jeg kan gøre, er at fokusere på kampen mod Dortmund. Når man står med ryggen mod muren, kæmper man, siger danskeren. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Frank om frokostmøde: Stadig opbakning
Foto: Matthew Childs/Reuters/Ritzau Scanpix

En samtale om livet
Adspurgt om, hvorvidt han opnåede klarhed efter mandagens frokostmøde, fortæller Thomas Frank følgende: 

- Jeg har aldrig oplevet en situation i fodbold, hvor nogen siger: “Hvis du vinder i morgen, er der intet problem - hvis du taber i morgen, er der heller intet problem.

- Vi havde en god samtale om livet og fodbold, klubbens fremtid og alt det normale, man taler om. Selvfølgelig er der lidt - hvad skal man sige - stormvejr derude lige nu. 

- Men jeg ser det faktisk som et rigtig godt tegn, for normalt løber folk væk, når der er dårlige nyheder eller dårligt vejr på vej. De plejer ikke at komme forbi og være venlige og spise frokost, lyder det fra danskeren ifølge Football London.

Bold har taget sig en snak med Magnus Højer, der er formand for White Hart Danes, og han mener ikke, at en fyring er løsningen. 

Podcast Cover

FIFA vil udvide VM (igen)

Hattrick | Afsnit 156

Et VM med 64 hold? Det lyder voldsomt, men netop den idé bliver nu arbejdet på i FIFA.

Læs mere
-13:13

Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - 7. runde

FT

TOT

2 - 0

DOR

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce