Nicolas Madsen blev af både fansene og spillerne blevet kåret til årets spiller i Queens Park Rangers i den forgangne sæson.
Nu belønner Championship-klubben den danske midtbanespiller.
QPR oplyser på sin hjemmeside, at danskeren har forlænget sin aftale.
Det fremgår ikke, hvor langt frem den nye aftale løber.
Den danske midtbanespiller havde oprindelig kontrakt med traditionsklubben frem til sommeren 2029.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg er virkelig glad. Det handler om to ting. For det første, om jeg har det godt i klubben. Jeg føler mig respekteret, jeg kender min rolle, jeg er glad for at være her, og jeg føler mig værdsat.
- For det andet handler det om, hvorvidt jeg stadig kan udvikle mig her - og det mener jeg helt klart, at jeg kan. Jeg føler, at jeg stadig har et stort potentiale, som jeg kan indfri på mange områder.
- Så alt i alt er jeg virkelig glad. Jeg er også meget taknemmelig over for hele klubben, fordi de både værdsætter den sæson, jeg havde, og fortsat viser mig tillid, siger den 26-årige midtbanespiller til klubbens hjemmeside.
Nicolas Madsen har været i QPR siden sommeren 2024.
Nicolas Madsen 🤝 New Contract
— QPR FC (@QPR) July 22, 2026

Queens Park Rangers
Championship




































