2025-02-20 06:00:00

Frank Schmidt advarer inden FCK: Se bare på Bayern

Frank Schmidt vil ikke høre tale om, at FC Heidenheim står med det ene ben i ottendedelsfinalen, selv om holdet slog FC København med 2-1 i det første opgør. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Heidenheim
Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL - anden 1/16-finale

FT

FCH

1 - 3

FCK

Et forspring på et enkelt mål og udsigten til udelukkende at have egne fans på stadion.

FC Heidenheim står med de bedste kort på hånden forud for torsdagens returkamp mod FC København, hvor det er vind eller forsvind i Conference League. 

Men på trods af at have 2-1-sejren fra det første opgør i bagagen samt fordelen i, at løverne ikke må have udebanefans med, er intet afgjort ifølge Bundesliga-klubbens cheftræner, Frank Schmidt. 

Det understreger han på onsdagens pressemøde i den sydtyske by. 

- Jeg er glad for, at vi har et lille forspring, men som I ved, kan alt ske i fodbold. Intet er afgjort endnu, siger Schmidt. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Conference League -Frank Schmidt advarer inden FCK: Se bare på Bayern
Foto: Heiko Becker/Reuters/Ritzau Scanpix

Se på Bayern
Heidenheim-træneren mener, at tirsdagens Champions League-kamp mellem Bayern München og Celtic er et glimrende eksempel på, at alt kan ske på 90 minutter. 

- Se bare på Bayerns kamp mod Celtic i går (tirsdag, red.). 

- Mange troede måske, at man kunne have forudset resultatet, men det kunne man ikke, siger Frank Schmidt med henvisning til, at kampen sluttede 1-1, og at Celtic var millimeter fra at tage opgøret i forlænget spilletid. 

- Vi er 0,0 procent sikre. Vi fører, og normalt er vi vant til at være meget bagud. Jeg håber, vi kan forsvare resultatet og helst også score et mål mere. 

- Vi vil gøre alt for at komme videre, men det bliver helt sikkert en svær kamp, afslutter Heidenheim-træneren. 

Skæbnekampen mellem Heidenheim og FCK fløjtes i gang 18:45 på Voith-Arena. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL - anden 1/16-finale

FT

FCH

1 - 3

FCK

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce