Med blot 12 mål i mod i 15 kampe har Frankfurt en af de bedste defensiver i Bundesligaen, og nu har klubben sikret sig nyt papir på et par af nøglespillerne.
Den 26-årige amerikanske landsholdsspiller Timothy Chandler, der er født i Frankfurt og opvokset i Tyskland, har skrevet under på en aftale, der løber til sommeren 2020.
Derudover har den 32-årige japanske styrmand Makoto Hasebe, der tidligere har været i klubber som Wolfsburg og Nürnberg, lavet en forlængelse af sin kontrakt, så den gælder til sommeren 2018.
Begge havde oprindeligt udløb til sommer.


Eintracht Frankfurt
Bundesliga





























