Frankrig og Spanien dyster i München tirsdag aften i EM-semifinalen.
Og franskmændene er helt klar på, at landstræner Didier Deschamps kan ændre taktik kort før kickoff, hvis han finder det nødvendigt.
Det siger Adrien Rabiot ifølge nyhedsbureauet Reuters oven på lækager fra mandskabets daglige træninger i Tyskland.
- Det er svært for træneren, når han forsøger at implementere sin strategi, men informationerne lækker, nærmest inden træningen er ovre. Det er ikke rart at se, at man arbejder virkelig hårdt på noget, og lige efter træningen ved medierne det allerede.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er en skam for os, men også for jer, for når det bliver lækket, så ved modstanderne, hvad vi arbejder på. Og vi forsøger altid at gemme nogle ting i ærmet indtil kickoff, siger midtbaneprofilen.
Det var eksempelvis tilfældet inden kvartfinalen mod Portugal, hvor Rabiot afsonede karantæne, og som franskmændene klarede skærene i efter en sejr i straffesparkskonkurrence.
- Træneren har forsøgt at skjule sine spor. Han arbejder med forskellige formationer sammen med os.
- Hvis han ændrer den i sidste øjeblik, ved vi nøjagtigt, hvad vi skal gøre, tilføjer Rabiot.

EM
Frankrig
Spanien





































