2026-06-19 00:20:06

Monaco-stjerne udskyder transfersnak

Maghnes Akliouche, der er med Frankrig ved VM, ønsker ikke at tale om et muligt klubskifte, mens slutrunden er i gang.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Maghnes Akliouche har de seneste sæsoner været en stor profil for AS Monaco. 

Det har fået interessen for den 24-årige franskmand til at stige, og både PSG, Manchester City og Tottenham er blevet nævnt som mulige destinationer.

Aktuelt er kantspilleren med Frankrig til VM, og ved torsdagens mediedag blev han spurgt ind til de seneste rygter om et skifte til PSG.

- Jeg forstår godt, hvorfor spørgsmålet bliver stillet, men lige nu er jeg fuldt fokuseret på VM, siger han ifølge Get French Football News.

Artiklen fortsætter efter billedet

Ligue 1 -Monaco-stjerne udskyder transfersnak
Foto: Peter Cziborra/Reuters/Ritzau Scanpix

Akliouche kom ikke i aktion i Frankrigs første kamp, som endte med en 3-1-sejr over Senegal.

Han er i alt noteret for ni kampe for det franske A-landshold.

Akliouche har kontrakt med Monaco frem til sommeren 2028.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce