2026-02-17 14:19:00

Fredericia lugter blod: Er et bedre sted end Silkeborg

Fredericia-direktør Stig Pedersen mener, at klubben har fået en drømmestart på foråret og fortæller samtidig, at han mener de lige nu står et bedre sted end Silkeborg. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 21. runde

FT

RAN

1 - 2

FCF

FC Fredericia har fået en forrygende start på foråret i 3F Superligaen.

Fire point i to kampe og blot ét point op til den rigtige side af nedrykningsstregen.

Det har derfor været en forårsstart lige efter bogen, fortæller Fredericia-direktør Stig Pedersen.

- Det er klart, at den her start er gået, som vi har drømt om. Det er vi selvfølgelig rigtig tilfredse med. Vi har fået kontakt med dem, der ligger over os, og det er en forudsætning for at have noget at drømme om.

- Vi har investeret her i pausen og har hentet dygtige spillere ind, som passer godt ind i truppen, så vi står stærkere, end vi gjorde i efteråret, siger Stig Pedersen til Bold.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Fredericia lugter blod: Er et bedre sted end Silkeborg
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Selv om Fredericia har fået en god start, er man i klubben klar over, at der fortsat er lang vej, hvis drømmen om overlevelse skal realiseres.

- Vi er klar over, at vi skal blive ved med at spille godt længe, hvis vi skal have en realistisk chance for at overleve.

Efter 20 runder har FC Fredericia 18 point og ligger på 11.-pladsen. Silkeborg IF, der ligger nummer 10, har 19 point.

Klubben fra Søhøjlandet har fået en skidt start på foråret med to nederlag ud af to mulige, og derfor er det ifølge Fredericia-bossen Silkeborg, man skal jagte.

- Det er indiskutabelt, at lige nu er vi et bedre sted end Silkeborg, fordi de har tabt de første to, og vi har hentet fire point. Den køber jeg, siger han.

Stig Pedersen understreger, at meget kan nå at ændre sig i løbet af foråret, og at de interne kampe i bundstriden bliver altafgørende.

Netop derfor kan de to sidste runder af grundspillet få stor betydning, når Fredericia møder Randers og Silkeborg.

- Det er ikke, fordi vi føler os som en bedre klub end Silkeborg på nogen måde, men det bliver tæt, og det bliver nogle spændende kampe, slår Fredericia-bossen fast.

Næste opgave for FC Fredericia er på søndag, når de gæster Randers FC.

Podcast Cover

Dansk oprejsning i Europa

Hattrick | Afsnit 164

Efter en jammerlig første uge for de danske hold i Europa, slog AGF, FCK og FCN tilbage i denne uge, mens FCM skuffede på ny. Vi ser nærmere på koefficientregnskabet.

Læs mere
-17:37

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 21. runde

FT

RAN

1 - 2

FCF

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce