2. division -Frem har ny cheftræner klar: Han har stor erfaring
2023-06-16 11:15:01
Foto: Preben Pathuel

Frem har ny cheftræner klar: Han har stor erfaring

Frem er klar til at præsentere en ny cheftræner på lørdag, og ifølge bold.dk´s oplysninger er det Henrik Gundersen, der overtager cheftrænerroret. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 32. runde

FT

FRE

1 - 1

BRA

Frem skal en tur ned i 3. division, og i foråret stod Christoffer Balle i spidsen for 2. divisionsholdet. 

Fremover får Balle en ny rolle i klubben, og klubben har i et stykke tid været på udkig efter en ny cheftræner. 

Frem har haft mange kandidater inde i billedet med gode meritter på CV’et, men nu har klubben fundet den nye styrmand. 

Ifølge bold.dk’s oplysninger bliver 51-årige Henrik Gundersen præsenteret som ny cheftræner i forbindelse med lørdagens kamp mod Brabrand. 

Gundersen kommer fra et job som cheftræner i Fremad Valby, og han har tidligere stået i spidsen for Frem fra 2014 til 2016.

bold.dk har interviewet direktør Frans Barkler om oplysningerne, og han bekræfter, at ny træner er på plads. 

Han vil dog ikke kommentere, om det er Henrik Gundersen, der er den nye Frem-cheftræner. 

- Vi præsenterer en ny cheftræner i morgen lørdag. Jeg vil ikke afsløre for meget, men der er i hvert fald Frem-DNA i ham. Han kender klubben, og han bidrager til feltet omkring klubben. Han passer godt ind. 

- Han skal arbejde tæt med U23-holdet og være en større del af en større trup og organisation omkring holdet. 

- Der er mange roller, der skal passe ind. Man skal også tro på konceptet, og det har vi drøftet igennem. Jeg er ret sikker på, at det bliver et godt match, siger Frans Barkler til bold.dk.

Og du vil ikke afsløre, hvem det er?

- Nej, det vil jeg ikke. 

Kan klare presset
Direktøren fortæller endvidere, at den nye cheftræner er valgt, da han har stor erfaring og kan håndtere presset i Frem.

- Kriterierne for at være træner i Frem er, at man har en offensiv spillestil. Selv om man er i 3. division, er der stort pres på hver kamp. 

- Det er en relativt stor spillertrup, som han skal overskue. Det skal være en med en vis erfaring og på et vist level. 

- Han har stor erfaring, og vi mener, at det er en stor udfordring, siger Frans Barkler til bold.dk. 

Frem møder Brabrand i Valby Idrætspark lørdag klokken 14.

Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 32. runde

FT

FRE

1 - 1

BRA

Annonce

9 kommentarer

Se kommentarer
Annonce