Tidligere i september ophævede Malte Karoli sin aftale i FC Roskilde, og nu har offensivspilleren fundet sin næste udfordring.
Efter et godt prøveophold i Frem er parterne nemlig blevet enige om en aftale, og hovedpersonen glæder sig til at blive en del af projektet.
- Jeg er utrolig glad for at blive en del af truppen i BK Frem. Det er en virkelig fed klub. Jeg har trænet med i et stykke tid nu, og drengene har taget rigtig godt imod mig.
- Jeg er sikker på, truppen her kan opnå resultater, og nu glæder jeg mig bare til at spille for fansene, siger Malte Karoli.
Malte Karoli har tidligere været i HB Køges og FC Nordsjællands ungdomsafdeling.
Frem er i øjeblikket nummer ni i 3. division.


BK Frem
CampoBet 3. division
























