Der sker ting og sager i Fremad Amager.
Tirsdag lyder det således fra 2. divisionsklubben, at man har forlænget aftalen med Jeppe Brinch frem til næste sommer.
Det glæder i den grad sportschef David Boysen, som havde sin tvivl i løbet af foråret.
- I januar var vi en smule i tvivl omkring Jeppes fysik, og han havde lidt skader i starten af foråret.
- Men med hans professionelle tilgang til både hans krop og hverdag, så fik Jeppe styr på det, og spillede derefter et fantastisk forår, hvor han var en del af den bedste defensiv i rækken.
- Jeg glæder mig til at se Jeppe i en pre-season uden skavanker komme helt tilbage på top niveau. Så har vi her som minimum en 1. divisions midterforsvar, siger Boysen.
Fremad Amager oplyser i samme ombæring, at lejeaftalen med Daniel A. Pedersen slutter, men i første omgang bliver han i klubben.
Kontrakten med AB udløber nemlig samtidig, og derfor har han fået lov til at træne med i Fremad Amager.
Slutteligt vinker traditionsklubben farvel til Otto Dupont og Magnus Gaunsbæk, der begge har kontraktudløb.


Fremad Amager
CampoBet 2. division


































