2. Division -Frems Sundstrup: VSK vil pakke sig
Foto: Rasmus Lykke, lokalupdate.dk
2017-06-17 10:28:12
Foto: Rasmus Lykke, lokalupdate.dk

Frems Sundstrup: VSK vil pakke sig

Mark Sundstrup er sikker på at Frems modstander lørdag eftermiddag, VSK Aarhus, vil stille sig tilbage og pakke sig.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Frem spiller lørdag eftermiddag sæsonens sidste kamp, når klubben tager imod VSK Aarhus.  Ingen af mandskaberne har noget at spille for, men det ændrer ikke på, at hjemmeholdets Mark Sundstrup ikke har lyst til at tabe.

- Vi skal have en sejr. Der er ikke så meget at komme efter. Jeg mener, tabellen siger, vi er et mål bedre end dem. Men vi har noget revanche til gode fra kampen i Aarhus, hvor det endte uafgjort i en kamp, vi skulle have vundet, siger Sundstrup til lokalupdate.dk.

Frem ligger på andenpladsen i 2. divisions nedrykningsspil, mens VSK Aarhus er på tredjepladsen - og Sundstrup er ret overbevist om, hvordan gæsterne vil gribe kampen an.

- Det bliver nok noget med, at de pakker sig, ligesom alle andre hold vi møder på hjemmebane. Det har vi haft svært ved at score imod i år, men jeg håber, vi finder nøglen til det, så vi kan slutte af med en sejr foran vores fans, siger han.

Frem har tabt de seneste tre kampe i 2. divisions nedrykningsspil.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce