Morten Frendrup har virkelig grebet chance i Støvlelandet.
Siden midtbanespillerens skifte til Genoa er det både blevet til oprykning til og overlevelse i Serie A.
Begge dele har Frendrup haft stor andel i, og mandag aften stod han både bag et mål og en assist, da Genoa matematisk sikrede sig endnu en sæson i Italiens bedste række med en 3-0-sejr over Cagliari.
Danskeren fortæller efter den store skalp, at der ikke er tid til fest.
- Arrangerer vi en fest efter denne overlevelse?
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi vil gerne vinde så mange kampe som muligt, og vores fokus er på de sidste fire kampe. Derefter har vi mulighed for at fejre.
- Jeg er glad for min indsats, men jeg vil samtidig gerne forbedre mig på både assists og mål-kontoen, siger Morten Frendrup ifølge TuttoMercatoWeb.
Den tidligere Brøndby-mand har fået spilletid i alle på nær én af Genoas Serie A-kampe i denne sæson.
Det er blevet til to kasser og fem oplæg.

Genoa
Serie A

































