



Den nye AaB-træner Lars Friis roser Magnus Christensen, som han mener har modtaget meget kritik fra både fans og pressen.
- Pressen og fansene har været efter Magnus (Christensen, red.). I dag (søndag, red.) laver han også fejl, men han er bare kampafgørende, siger Friis efter søndagens 3-0-sejr over Brøndby.
Magnus Christensen fik fuld spilletid i opgøret, hvor han flere gange kom i fokus.
I første halvleg brændte han først en enorm chance, og kort efter var han så årsagen til, at AaB fik tildelt det straffespark, der førte til 1-0-scoringen.
Lars Friis beskriver Magnus Christensen som et monster inde på banen, der har det fornødne mod til at gøre en forskel.
- Han er kampafgørende, fordi han er med til at sætte dem (Brøndby, red.) under pres. Der er jo perioder i første halvleg omkring vores standardsituationer, hvor de ikke kan komme ud, og der er han jo et monster derinde, fordi han er modig og ligeglad, siger han.
Artiklen fortsætter efter billedet

AaB-træneren forklarer videre, at netop Christensens mod til at kaste sig ind i duellerne blev afgørende for det første straffespark, AaB fik tildelt.
- Han kaster sig jo ind i det, og det har vi jo behov for på hjemmebane, for det er jo forfærdeligt at spille imod sådan en. Det er også derfor, han får det straffespark. Det er, fordi han stikker hovedet frem, kommer først på den og får et spark lige i brystkassen, siger han.
- Hvis man tager initiativ, er der mange gange, det bliver belønnet, og Magnus har lavet fejl, det gjorde han også mod OB, men min besked til ham var at gå efter de rum, som vi gerne vil have ham til at spille, siger han.
24-årige Magnus Christensen står i denne sæson noteret for 16 Superliga-kampe i AaB-trøjen.
Han har kontraktudløb i den nordjyske klub til sommer.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AaB
3F Superliga






























