2. division -Frimann og co. snupper tidl. Ipswich-dansker
Foto: FA 2000
2022-03-18 11:41:01
Foto: FA 2000

Frimann og co. snupper tidl. Ipswich-dansker

Den tidligere Ipswich-dansker Victor Guldbrandsen er skiftet fra FA 2000 til HIK, siger han til LigaBold.dk. Sportschef Per Frimann har talt varmt om projektet i HIK.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 19. runde

FT

NÆS

4 - 3

HIK

Victor Guldbrandsen kan både skrive et ophold i engelske Ipswich, hvor han spillede på U18-holdet, og mange divisionskampe på CV'et for klubber som FC Roskilde, Brønshøj, Avarta og FA 2000. Som ung var han en del af FC København og Lyngby, og så har han spillet fem u-landskampe for Danmark.

Nu venter der en ny tilværelse for 25-årige Guldbrandsen, da han har valgt at skifte fra FA 2000 til HIK. Guldbrandsen siger til LigaBold.dk, at han har haft en god tid i FA 2000, men HIK kan tilbyde ham et højere niveau og større ambitioner.

- Jeg var egentlig glad for at være i FA (FA 2000, red.), og det var ikke fordi, jeg søgte noget andet, men så ringede HIK, og så havde jeg nogle gode snakke med Stefan (HIK-cheftræner Stefan Håkansson, red.) og Per Frimann (HIK-sportschef, red.). 

- De fortalte mig lidt om projektet og træningskulturen. Det tiltalte mig, men også at HIK ligger lidt højere oppe i tabellen og spiller med om top seks, så det, synes jeg også, er sjovt, siger Victor Guldbrandsen til LigaBold.dk.

Hvad fortalte Per Frimann om HIK?

- HIK er en lidt mere ambitiøs klub end FA (FA 2000, red.), hvor vi træner lidt mere, og træningsniveauet er også lidt højere med al respekt for FA 2000. Der er bare blevet skruet op for nogle forskellige parametre. Jeg vil gerne blive presset hver dag til træning.

Guldbrandsen fortæller, at der var andre klubber inde i billedet, men han føler, at han passer godt i HIK. Her vil forsvarsspilleren gerne hjælpe de unge på HIK's hold.

- I løbet af opstarten har der været nogle klubber, hvor man har snakket lidt på kryds og tværs, men som sagt var jeg super glad for at være i FA (FA 2000, red.), men da HIK kom, så følte jeg bare, at det var det rigtige match, og det lød spændende, siger Victor Guldbrandsen til LigaBold.dk.

HIK indtager niendepladsen i 2. division med 21 point efter 18 kampe. FA 2000 har 15 point.

Victor Guldbrandsen har skrevet en kontrakt på et halvt år med HIK.

Artiklen er bragt i samarbejde med LigaBold.dk.

Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 19. runde

FT

NÆS

4 - 3

HIK

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce