2025-04-06 11:44:45

Frustreret Raphinha i klammeri med Flick og Ter Stegen

Raphinha var meget frustreret på linjedommeren efter slutfløjtet mod Betis. Hansi Flick og Marc-André ter Stegen forsøgte at berolige brasilianeren, men mødte i stedet stor modstand.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - første kvartfinale

FT

BAR

4 - 0

DOR

FC Barcelona havde muligheden for at udbygge forspringet til Real Madrid i La Liga.

Det lykkedes ikke, da man på hjemmebane måtte nøjes med 1-1 mod et formstærkt Real Betis-mandskab.

Alt andet end sejr er ikke godt for Barcelona, og Raphinha, som blev skiftet ind efter en lille time, var mest frustreret mod slutningen.

Især var Barca-spillerne sure over de få tillagte minutter til kampen, og det ledte til en diskussion mellem Raphinha og den ene linjedommer lige efter slutfløjt.

Hansi Flick spottede den sure og aggressive brasilianer, og han skyndte sig derfor ind på banen for at lede Raphinha væk, så han ikke endte ud i noget dumt. I stedet mødte han modstand fra sin kantspiller, som du kan se i klippet nederst.

Den tyske træner lykkedes ikke med at få Raphinha dirigeret ned i omklædningsrummet. I stedet gik brasilianeren hen til dommerne, hvor han havde en besked.

Artiklen fortsætter efter billedet

La Liga -Frustreret Raphinha i klammeri med Flick og Ter Stegen
Foto: Nacho Doce/Reuters/Ritzau Scanpix

- Du er uhøftlig. Ingen skal sige til mig, at jeg skal holde min kæft, sagde Raphinha ifølge Movistar, inden han gik væk igen.

Efterfølgende har der ikke været nogle bemærkninger i dommerens kamprapport.

På vej i spillertunnelen mødte Raphinha den skadede målmand Marc-André ter Stegen, som endnu engang prøvede at mane brasilianeren til besindighed.

Det endte dog i klammeri mellem de to Barca-stjerner med flere skub frem og tilbage. Du kan se hele episoden nedenfor.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - første kvartfinale

FT

BAR

4 - 0

DOR

Annonce

19 kommentarer

Se kommentarer
Annonce