Der var masser af drama i den tyske storklub Schalke 04 i weekenden, da klubben blandt andet fyrede cheftræner Christian Gross, der kom til klubben som redningsmand i slutningen af december.
Den schweiziske træner fortæller nu til schweiziske Blick, at fyringen er den største skuffelse i karrieren.
- Jeg er virkelig skuffet, og specielt fordi jeg som træner stadig føler, at holdet udvikler sig. At vi var på rette spor i forhold til det sportslige og i forhold til fremskridtene, og jeg er stadig overbevist om, at Schalke kan undgå nedrykning, siger Gross.
Er det den største skuffelse i karrieren?
- Som det gik, så ja.
Artiklen fortsætter efter billedet

Gross understreger, at han ikke fortryder at have taget imod udfordringen om at redde Schalke 04 fra nedrykning.
Han efterlader klubben på sidstepladsen i Bundesligaen med ni point op til overlevelse.
I samme ombæring, som Schalke fyrede Gross, sendte klubbens øverste ledelse også sportsdirektør Jochen Schneider og tre andre nøglemedarbejdere på porten.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Schalke 04
Bundesliga
































