Den brasilianske sæson er forbi, og mandag løb et par kåringer til årets spiller af stablen, og ikke overraskende var de domineret af mesterholdet og Copa Libertadores-vinderne Flamengo.
Det brasilianske fodboldforbunds pris som årets spiller gik således til Flamengos vicetopscorer, 28-årige Bruno Henrique, der fra sin position som venstrekant har bidraget med 26 mål i 46 kampe i 2019 i alle turneringer.
Journalisternes pris, Balo de Ouro, gik til holdkammeraten Gabriel 'Gabigol' Barbosa, der lavede 34 mål i 41 kampe og blandt andet afgjorde Copa Libertadores-finalen.
23-årige Gabigol har i 2019 været udlejet til Flamengo fra Inter, som han nu formelt står til at skulle tilbage til, omend han mildest talt ikke var en succes, sidst han spillede i Serie A.


Flamengo
Serie A






















