Galatasaray har handlet ind til de forreste geledder. Den tyrkiske storklub har således hentet islandske Kolbeinn Sigthorsson til klubben fra Nantes på en låneaftale for resten af sæsonen.
Sigthorsson skiftede til Nantes fra Ajax så sent som sidste sommer. Islændingen har egentlig fået en del spilletid og er startet inde for Nantes i de to seneste Ligue 1-kampe. Men det har altså ikke stoppet ham i at prøve sig af i en sæson i Galatasaray.
Islændingen spillede en stor rolle for sit hjemland under sommerens EM-slutrunde, hvor han blandt andet blev matchvinder mod England i ottendedelsfinalen.
Galatasaray har ifølge klubbens hjemmeside fået en købsoption med i låneaftalen.


Nantes
Galatasaray
Ligue 1
SüperLig



























