Italien har misset kvalifikationen til de to seneste verdensmesterskaber – i 2018 og 2022 – men lykkedes imellem de to at vinde EM-trofæet i 2020.
Derfor er der meget på spil for støvlelandet forud for lørdag aftens møde med Estland i Tallinn.
En sejr er påkrævet for italienerne, der ligger på en tredjeplads i kvalifikationspuljen efter Norge og Israel, der tørner sammen i Oslo.
- Jeg vil gerne se et modigt landshold i aften, men drengene skal også kunne fornemme faren, lød det fra Gattuso til RAI Sport.
- Det bliver en lang rejse for os, men vi skal finde tilbage til at være det hold, vi var før.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Italiensk fodbold var engang et hjemsted for verdensklassemålmænd, solidt forsvar og stærk taktik, men i forsøget på at gøre noget anderledes, tror jeg, vi har mistet noget af den styrke, tilføjede Gattuso.
- Vi skal tilbage til at gøre de ting, vi er holdt op med at gøre. Vi plejede at spille som en enhed, men nu, hvor vi jagter spillere individuelt og går mand mod mand, tager vi flere risici.
- Vi skal genfinde Azzurris styrker – det italienske forsvarsblok, som hele verden engang frygtede.
Estland mod Italien sparkes i gang klokken 20:45.

FCK kan tvinge pokalfinalen til Jylland
Hattrick | Afsnit 18Hvor skal pokalfinalen 2027 spilles? Det vides endnu ikke, men Bold kan fortælle, at der arbejdes på, at ingen af finalisterne må 'have hjemmebane'. Det kan tvinge kampen til det jyske.
Læs mere
Italien
Estland
VM kval. UEFA



























