Köln havde tidligere på dagen set Hamburger SV overtage førstepladsen med en stensikker 4-0-sejr over Darmstadt.
Lørdag aften skulle de forsøge at spille sig tilbage på førstepladsen med en sejr og et skridt nærmere mod oprykning til Bundesligaen.
Der ventede en overkommelig opgave, da man hjemme tog imod 2. Bundesligaens bundprop SSV Jahn Regensburg.
Köln tog også føringen efter en time, da Luca Waldschmidt med et flot indlæg fandt angrebskollegaen Tim Lemperle, som scorede til 1-0 med hovedet.
Artiklen fortsætter efter billedet

Men med et kvarter igen fik Regensburg udlignet, da Noah Ganaus scorede til 1-1.
Udlignen forhindrede dog ikke Regensburg i at rykke ned med dagens resultat, da de ikke længere kan nå at sikre sig overlevelse.
Det uafgjorte resultat betyder i toppen, at HSV holder fast i førstepladsen med et enkelt point, mens Köln ligger nummer to med tre point ned til Paderborn på tredjepladsen.
Du kan se hele stillingen i 2. Bundesligaen her.

FC Köln
Hamburger SV
Regensburg
2. Bundesliga























