Genoa skal også spille Serie A i næste sæson.
Det står klart efter mandagens vigtige 3-0-sejr over Cagliari, hvor danske Morten Frendrup indtog en hovedrolle.
Den danske midtbanespiller stod nemlig både for et mål og en assist, og det høstede roser fra Geonas cheftræner, Alberto Gilardino, efter kampen.
- Det her hold har en stærk mentalitet. Vi bragte kvalitet og opfindsomhed i feltet.
- Vi er nødt til at give kredit til de her drenge, der fortsætter med at arbejde hårdt for at forbedre sig både individuelt og kollektivt.
- Jeg er meget glad for Thorsby og Frendrup, de fortjener aftener som den her, sagde Gilardino ifølge Tuttomercato til Sky Sports efter sejren.
Morten Frendrup var naturligvis en glad mand efter den vigtige sejr. Læs mere om det her.


Cagliari
Genoa
Serie A
































