La Liga -Getafe-spiller: Vi er virkelig dårlige
2016-03-02 12:06:02
Foto: Getty Images

Getafe-spiller: Vi er virkelig dårlige

Getafes Mehdi Lacen mener at spillerne må indse, at de er dårlige som hold. Han frygter nedrykning hvis nedturen fortsætter.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Getafe er skidt kørende i La Liga. Madrid-klubben tabte tirsdag med hele 4-0 ude til Las Palmas, og dermed var klubbens syvende nederlag på stribe en realitet.

Nu er Getafe kun lige over stregen, og vinder Sporting Gijon i morgen over Granada, må Getafe se sig skubbet under stregen. Det bekymrer stamspilleren Mehdi Lacen.

- Vi må indse, at vi er virkelig dårlige som hold. Hvis vi fortsætter på denne måde rykker vi ned, siger Lacen til AS.

- Vi har en lang stime hvor vi ikke har scoret samtidig med, at vi har lukket mange mål ind. Nu har vi en finale lørdag mod Sevilla.

I den kamp, der spilles hjemme på Coliseum Alfonso Perez, håber Lacen på tilhængernes opbakning.

- Vi kan kun undskylde over for vores fans. Det her er vores skyld. Vi angriber ikke, vi forsvarer ikke og vi har ingen bevægelse på midten. Vi spiller ikke godt, men vi må bevare troen, siger Lacen.

31-årige Mehdi Lacen er i gang med sin femte sæson i Getafe.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce