



FC København og FC Nordsjælland jagter begge en plads i top-6, og derfor ville tre point også lune gevaldigt for begge mandskaber.
Værterne fra FCK fik den bedste start på den mission, da de to mandskaber mødtes lørdag.
Allerede efter fem minutters spil kom værterne foran i Parken, og det gjorde de efter en stor fejl.
Unge Noah Markmann så ikke Mohamed Elyounoussi, som var helt fri efter en stor fejl fra FCN-talentet.
Og FCK-profilen skuffede ikke.
Elyounoussi var sikkerheden selv, og så kunne hjemmepublikummet ellers bryde ud i jubel.
Artiklen fortsætter efter billedet

Efter en halv times tid var FCK tæt på at fordoble føringen, men Elias Achouri brændte efter en ellers fiks hælaflevering fra Elyounoussi.
Kort før pausen var FCN tæt på for første gang. Et indlæg havnede foran Ola Solbakken, der var tæt på at flugte bolden i den fjerne krog.
Det lykkedes ikke, og derfor var FCK foran 1-0 ved pausen.
Rødt og straffe ændrede alt
Starten af anden halvleg mindede en del om første halvleg.
Men med 20 minutter igen ændrede kampbilledet sig fuldstændig.
Alexander Lind fik en stor chance, som Birger Meling fik blokeret i absolut sidste øjeblik.
Han gjorde det dog med ulovlige midler, vurderede dommer Lasse Graagaard efter et VAR-tjek.
Meling havde allerede et gult kort, og efter VAR-tjekket fik han et til. Derfor blev nordmanden udvist, mens FCN samtidig fik et straffespark.
Det udnyttede Solbakken stensikkert, og så var der balance i Parken.
Og det hele blev meget værre for FCK kort efter. Prince Junior fik pludselig en friløber efter en fejl fra Pantelis Hatzidiakos, og ghaneseren var fuldstændig iskold.
Prince lagde bolden i mål, og så var klubben fra Farum lige pludselig foran.
FCK var aldrig tæt på at komme tilbage igen, og derfor endte det 2-1 til gæsterne fra Farum.
FCN fik de tre point, som betyder, at de hopper forbi FC København i tabellen.
Jacob Neestrups tropper er stadig i top-6, men det kan ændre sig søndag, hvor både Viborg FF og OB kan hoppe forbi.
Se Superliga-tabellen her.

Brøndby kan udnytte Nørgaard-klausul
Hattrick | Afsnit 91Thomas Nørgaard er en brandvarm kandidat i Brøndby, som ikke vil få de store problemer med at købe cheftræneren fri af Sønderjyske.
Læs mere
FC København
FC Nordsjælland
3F Superliga


































