




Juventus klarede sig stensikkert videre.
Den italienske storklub er klar til knockout-fasen ved VM for klubhold efter søndagens 4-1-sejr over Wydad, som bringer ‘Den Gamle Dame’ op på seks point i gruppe G.
Francisco Conceição fik 72 minutter på banen i opgøret og glæder sig over avancementet.
- Det var helt sikkert en svær kamp mod et meget stærkt hold. Der var mange frispark, men vi formåede at spille vores spil på bedste vis. Nu venter en meget vanskelig kamp mod Manchester City.
Artiklen fortsætter efter billedet

De høje temperaturer i USA har spillet en rolle ved indtil videre at have afbrudt to opgør ved VM for klubhold, men Conceição ser det ikke som en stor udfordring.
- Det var meget varmt, og det er ikke nemt, men vi er nødt til at arbejde hårdt og ikke lede efter undskyldninger.
- Varmen er bare en undskyldning. Vi vil vinde alle kampene, fortæller Conceição til DAZN.
Juventus’ store helt i søndagens sejr over Wydad var Kenan Yıldız, og ham kan du læse en reaktion fra her.


Juventus
VM for klubhold



































