2025-06-22 19:59:00

Tyrkisk angriber sendte Juve videre

Kenan Yıldız var den helt store oplevelse, da Juventus søndag aften besejrede Wydad Casablanca med 4-1. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Klub-VM - 2. runde

FT

JUV

4 - 1

WAC

6'
10
Abdelmounaim Boutouil
Selvmål
16'
20
Kenan Yildiz
Mål
25'
21
Thembinkosi Lorch
Mål
69'
31
Kenan Yildiz
Mål
90'
41
Dusan Vlahovic
Mål på straffe

Søndag aften ville Juventus med en sejr kunne spille sig videre ved VM for klubhold. 

Italienerne var storfavoritter mod Wydad fra Marokko, som heller ikke kunne holde stand længere end seks minutter. 

Her tryllede Kephrem Thuram og Kenan Yıldız med lækkert samspil, inden sidstnævntes afslutning blev rettet af på foden af Abdelmounaim Boutouil, der noterede sig for et uheldigt selvmål. 

Juventus havde ikke i sinde at træde på bremsen, og blot ti minutter efter 1-0-scoringen var Yıldız på spil igen. 

Tyrkeren modtog bolden på kanten af feltet og kanonerede et forrygende langskud op i krydset. 

Ved 2-0 så det særdeles godt ud for Juventus, der så efterfølgende stod og sov, hvilket resulterede i en reducering fra Wydad. 

Artiklen fortsætter efter billedet

VM for klubhold -Tyrkisk angriber sendte Juve videre
Foto: Francois Nel/AFP/Ritzau Scanpix

Nordin Amrabat sendte Thembinkosi Lorch i dybden helt frit foran mål, hvorfra sydafrikaneren elegant kunne chippe kuglen i kassen. 

Således gik Juventus til pause med en etmålsføring, som dog igen blev fordoblet halvvejs gennem anden halvleg. 

Igen, igen, igen var Kenan Yıldız iskold, da Randal Kolo-Muani satte angriberen op til en fri afslutning på kanten af feltet.

Foto: Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix

I opgørets tillægstid fik indskiftede Dušan Vlahović sat sidste søm i Wydads kiste, da serberen stensikkert eksekverede et straffespark, som han selv fik tilkendt efter en skidt aktion fra Guilherme Ferreira i marokkanernes defensiv.

Det hele endte med en velfortjent 4-1-sejr til Juventus, som er klar til knockout-fasen ved VM for klubhold. 

På den anden side står Wydad med nul point efter to kampe, hvilket betyder, at klubben med meget stor sandsynlighed må rejse hjem. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Klub-VM - 2. runde

FT

JUV

4 - 1

WAC

6'
10
Abdelmounaim Boutouil
Selvmål
16'
20
Kenan Yildiz
Mål
25'
21
Thembinkosi Lorch
Mål
69'
31
Kenan Yildiz
Mål
90'
41
Dusan Vlahovic
Mål på straffe
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce