Fire minutter i Bundesligaen. Det er ikke blevet til meget spilletid i denne sæson for Torben Müsel i Mönchengladbach, men i den tyske klub har de fortsat en stor tro på ham.
Han har nemlig fået forlænget sin aftale, så den nu løber frem til sommeren 2024. Det er på trods af, at han flere gange har været uheldig med sit knæ, hvor han har siddet ude i lange perioder med en knæskade.
Müsel får dog ikke lov til at spille resten af sæsonen i Gladbach, da han i stedet er blevet udlejet til Eupen i Belgien.
- Torben har udviklet sig rigtig godt i denne sæson efter langvarige skader og har nu brug for at spille træning på et højt niveau. Det skulle han gerne få i de næste par måneder i den belgiske Jupiler League. Vi ønsker ham al mulig succes i Eupen, sportsdirektør Max Eberl.
22-årige Torben Müsel kom til Gladbach tilbage i 2018 og står i alt noteret for to kampe for Gladbach grundet de mange knæskader.

Mönchengladbach
Eupen


































