2026-01-14 13:51:17

Glæde i Hillerød: Berzan Kucukyildiz er tilbage

Berzan Kucukyildiz er tilbage i træning hos Hillerød. Han har senest siddet ude med en korsbåndsskade.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Hillerød har onsdag delt en glædelig nyhed.

Berzan Kucukyildiz er tilbage efter sin korsbåndsskade.

Midtbanespilleren har været skadet siden starten af 2025, men nu er han i stand til at træne med holdet.

Hillerød oplyser, at Kucukyildiz har deltaget på lige fod med de andre i opstarten.

Hovedpersonen glæder sig over at være tilbage fra sin anden korsbåndsskade.

- Efter endnu et år med en korsbåndsskade er det svært at sætte ord på, hvor meget det betyder endelig at være tilbage. Rejsen har været lang og fyldt med modgang, tålmodighed og hårdt arbejde - men også med håb og læring.

- Glæden ved igen at kunne stå her og gøre det, jeg elsker, er enorm, og jeg tager intet for givet. Jeg vil gerne sige et kæmpe tak til alle dem, der har været med på vejen.

- Min familie og mine venner for jeres ubetingede støtte og tro på mig - også på de dage, hvor jeg selv tvivlede. Et stort tak til mine fysioterapeuter for jeres professionalisme og engagement gennem hele forløbet.

- Og ikke mindst tak til alle menneskerne omkring klubben, som har bakket mig op hele vejen og givet mig styrken til at kæmpe videre. Dette comeback er ikke kun mit - det er vores, udtaler Kucukyildiz på Hillerøds hjemmeside.

Hillerød overvintrer som nummer to i Betinia Ligaen.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce