2026-02-22 21:11:19

Glasner forstår kritik: Helt okay

Crystal Palace-træner Oliver Glasner fortæller, at han udmærket forstår kritikken, som klubben møder fra klubbens fans. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL - anden 1/16-finale

FT

CRY

2 - 0

ZRI

Oliver Glasner er fortid i Crystal Palace senest til sommer. 

Østrigeren meddelte tidligere på sæsonen, at han forlader klubben til sommer, når hans kontrakt udløber. 

Torsdag aften blev Crystal Palace-manageren mødt af tilråb fra klubbens fans i udeopgøret mod Zrinjski Mostar, der blandt andet opfordrede ham til at trække sig nu. 

Det fik efterfølgende Glasner til at lange ud efter fansene. 

- Vær ydmyg. Glem aldrig, hvor I kommer fra. Jeg synes, at nogle af dem, der er så kritiske i denne situation, har glemt at være ydmyge, sagde Glasner lørdag. 

Søndag eftermiddag besejrede Crystal Palace Wolves hjemme med 1-0. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Glasner forstår kritik: Helt okay
Foto: Tony O Brien/Reuters/Ritzau Scanpix

I løbet af opgøret udtrykte Palace-fansene på ny sin utilfredshed. 

Der var bannere, som insinuerede, at klubbens ledelse er inkompetent og mente, at Palace havde forpasset muligheder efter FA Cup-titlen i seneste sæson. 

Oliver Glasner blev efter søndagens sejr mod Wolves spurgt, om han lagde mærke til bannerne. 

- Det er okay. Fansene er lige så skuffede, som vi er, og de kan ikke tale direkte til os, så det er deres mulighed for at udtrykke deres stemning, siger han til Sky Sports og fortsætter. 

- Det må vi acceptere. Omvendt støttede de holdet helt til slutningen, og derfor synes jeg, at de hjalp os med at vinde kampen. Men når vi møder kritik, er det helt okay, slår han fast. 

Oliver Glasner tiltrådte i Crystal Palace i 2024, men til sommer er han altså fortid. 

Podcast Cover

Make VM Great Again: Schweiz er Dansk, Norge-væddemål & Goodbye Gollum

Drømmeklubben | Afsnit 7

Drømmeklubben er tilbage med fantastiske takes fra 1/8-finalerne og ser samtidig frem til de kommende 1/4-finaler!

Læs mere
-36:14

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL - anden 1/16-finale

FT

CRY

2 - 0

ZRI

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce