Crystal Palace går en travl december i møde.
Som det ser ud nu, skal klubben møde Manchester City i Premier League den 14. december, inden Arsenal venter blot 54 timer senere i Carabao Cuppen.
Få dage efter, den 18. december, gælder det så KuPS i Conference League, hvis der ikke sker ændringer i programmet.
Det betyder, at Oliver Glasners mandskab står over for tre kampe på bare fem dage, det er noget, den østrigske manager har svært ved at forstå.
- Da jeg hørte det for første gang, kunne jeg ikke tro på, at de overvejer dette.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg er virkelig frustreret - for jeg talte om dette problem for tre måneder siden, da jeg kiggede på kampprogrammet, siger Glasner ifølge Sky Sports.
Palace-træneren efterlyser bedre koordinering mellem fodboldens mange forbund og organisationer.
- Det ville være rart, hvis FIFA, UEFA, Premier League og EFL talte sammen, for det er ikke så overraskende, at dette kan ske. Og nu finder de på noget, hvor man ikke kan finde en løsning? Få det organiseret og ordnet inden da, siger Palace-træneren.

Brøndby satser stort på Ejdum
Hattrick | Afsnit 139Brøndby har sikret sig en af sommerens største handler i Superligaen. Max Ejdum er officielt ny mand på Vestegnen, og vi ser nærmere på, hvorfor Brøndby gik så målrettet efter ham.
Læs mere
Crystal Palace
Premier League






































