Oliver Glasner og Crystal Palace kunne tidligere på sæsonen gå på vandet. Nu ser situationen helt anderledes ud.
London-klubben er faldet i niveau, og Glasner har allerede meddelt, at han er fortid efter sæsonen.
Torsdag spillede Palace 1-1 ude mod Zrinjski i Bosnien. Undervejs sang Palace-fansene 'sacked in the morning' ned mod Glasner.
Nu svarer østrigeren igen.
- De kan sige og synge, hvad de vil. Jeg ved, hvad jeg laver.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vær ydmyg. Glem aldrig, hvor I kommer fra. Jeg synes, at nogle af dem, der er så kritiske i denne situation, har glemt at være ydmyge.
- Det havde været nemt for mig at forlade klubben tidligere. Jeg havde ærligt talt mange muligheder. Men jeg gjorde det ikke. Jeg følte et ansvar for holdet - og især for spillerne, udtaler Glasner ifølge Sky Sports.
Crystal Palace og Glasner får søndag besøg af Wolverhampton i Premier League.

AGF-miraklet i Poznan
Hattrick | Afsnit 163AGF gjorde onsdag det umulige og overkom et 1-4-nederlag, da de efter straffesparkskonkurrence spillede sig videre mod Lech Poznan i Champions League-kvalifikationen. Bolds udsendte i Polen kommer med en beretning.
Læs mere
Crystal Palace
Premier League



























