2023-05-02 13:07:49

Glohed Superliga-interesse for gratis Hobro-bomber

Flere Superliga-klubber viser konkret interesse for Hobro-topscoreren Don Deedson Louicius, der kan hentes på en fri transfer til sommer.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 28. runde

FT

FCF

2 - 2

HOB

Don Deedson Louicius kan meget vel have kurs mod 3F Superligaen.

Den 22-årige offensivspiller har kontraktudløb i Hobro til sommer, og allerede nu viser flere Superliga-klubber interesse for haitianeren.

Det fortæller Hobro-profilens agent Caglar Koycu til bold.dk.

- Han skal videre til sommer, og der er allerede flere klubber fra Superligaen og udlandet, der viser interesse. 

- Interessen fra udlandet kommer fra USA, Tyrkiet, Norge, Sverige, Italien og Tyskland, så der er rigtig mange klubber med i kapløbet lige nu, siger agenten til bold.dk.

Konkret Superliga-interesse
Don Deedsons agent fortæller videre, at interessen fra Superligaen allerede nu er af den konkrete karakter. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Glohed Superliga-interesse for gratis Hobro-bomber
Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix

- Vi har allerede konkrete bud fra Superligaen, og der er sågar konkret interesse fra en klub i top seks.

- Der er også klubber, der har kurs mod Superligaen, som er interesserede i ham, siger agenten.

Caglar Koycu ønsker ikke at sætte navn på klubberne, men agenten fortæller, at der allerede er igangværende forhandlinger.

- Jeg kan sige, at vi allerede er i forhandlinger med nogle klubber fra Superligaen og udlandet. 

- Don Deedsons drøm er at komme til en rigtig god klub enten i Superligaen eller i en liga som eksempelvis 2. Bundesligaen. Der har vi også forhandlinger i gang med en klub, siger agenten. 

Kigger på den samlede pakke
Det kan synes svært at skulle vælge mellem de mange tilbud, men ifølge Caglar Koycu handler det for hans klient om at se på den samlede pakke.

- Vi tager det stille og roligt. Det vigtigste er selvfølgelig, at den nye klub har den rigtige plan for ham.

- Det bliver spændende at se, hvad det ender med. Han føler sig godt tilpas i Danmark og drømmer om at spille Superliga-fodbold, så hvis det rigtige tilbud kommer, kunne det godt blive Superligaen.

- Ellers bliver det udlandet, for han kommer ikke til at fortsætte i NordicBet Ligaen, fastslår Koycu.

Don Deedson Louicius har i indeværende sæson noteret sig for ti mål i NordicBet Ligaen, hvilket rækker til en delt andenplads på topscorerlisten.

Aktuelt lavede offensivspilleren et hattrick, da Hobro i fredags slog Nykøbing FC med 3-1. Du kan se målene fra kampen i videoen, der ligger øverst i artiklen.

Don Deedson Louicius kom til Hobro fra amerikanske Kalonji Soccer Academy i sommeren 2019.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 28. runde

FT

FCF

2 - 2

HOB

Annonce

11 kommentarer

Se kommentarer
Annonce