2025-11-28 09:00:16

God dansk uge: FCK udbygger forspring

FC København tog for første gang en sejr i gruppespillet af Champions League, og sejren ender med at udbygge Danmarks afstand til modstanderne bagfra i koefficientregnskabet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 17. runde

FT

AGF

2 - 0

FCK

Endnu en europæisk midtuge er gået på hæld med kampe i Champions League, Europa League og Europa Conference League.

Danmark har kun deltagende hold i de to førstnævnte turneringer, og i denne uge var det FC København, der skaffede point til koefficientlisten.

Om end det blev spændende til sidst, tog københavnerne en 3-2-sejr mod Kairat Almaty.

FC Midtjylland har gjort rent bord indtil videre i denne sæson og høstet en masse point, men torsdag blev det til et 1-2-nederlag til AS Roma og ingen point.

Man får 2.000 point for en sejr, som så bliver divideret med fire, da Danmark havde fire hold med fra start i kvalifikationen.

Dermed kunne Danmark med FCK's sejr sætte 0.500 point på kontoen og bevare 14.-pladsen.

Artiklen fortsætter efter billedet

International -God dansk uge: FCK udbygger forspring
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Det handler for Danmark om at holde sig i top-15, da det vil udløse en ekstra kvalifikationsplads, og ugens resultater har udbygget den i forvejen fine afstand ned til de næste nationer.

For Schweiz og Østrig, der er Danmarks nærmeste konkurrenter, hentede ikke et eneste point.

Hvert land har tre hold med, men det blev til lutter nederlag.

Selvom Danmark lige nu har god afstand og stadig har tre kampe til at hente point, skal man huske på, at der efter ligafasen bliver uddelt ekstra point på baggrund af ens slutplacering i ligaen, som kan forskyde regnskabet.

Her ligger FC Midtjylland stadig godt til og kan gøre sig forhåbninger om fuldt udbytte, som ved en førsteplads vil være 6.000 point.

FCK er allerede blevet tildelt 6.000 point for deres kvalifikation til Champions League, og de skal komme i top-24, før de får yderligere point baseret på deres slutposition.

Endnu engang er det værd at notere sig, at holdene fra Schweiz og Østrig ikke ligger godt til i de forskellige ligaer. Meget kan dog nå at ændre sig i løbet af de sidste tre runder i Champions League og Europa League samt sidste to runder af Europa Conference League.

Se den øjeblikkelige stilling her:
Koefficientregnskabet udregnes på baggrund af de seneste fem sæsoner, så i denne sæson er 2020/21-sæsonen udgået.

PlaceringNationPointPoint i denne sæsonHold tilbage
10Tjekkiet44.3006.8004/5
11Grækenland41.3127.1004/5
12Polen40.3759.3754/4
13Norge38.3975.2002/5
14Danmark37.9818.1252/4
15Schweiz33.1004.6003/5
16Østrig32.8503.1003/5
17Cypern32.7879.2503/4
18Skotland30.4503.4003/5
19Sverige29.3754.7502/4
20Israel27.5002.8751/4

Kilde: Kassiesa

Hvordan får man point?
Koefficientpoint uddeles til et land, når en klub fra det pågældende land præsterer i de europæiske kampe.

En sejr i hovedturneringen og frem giver to point, og uafgjort giver et enkelt, men det divideres med antallet af klubber fra landet, som i starten af sæsonen fik en europæisk billet.

I kvalifikationsrunderne halveres pointtallet, så en sejr giver et enkelt point, og uafgjort giver et halvt point. Det divideres ligeledes med antallet af hold, der fik europæisk billet (fire i Danmarks tilfælde).

Der er bonuspoint at hente, alt efter hvor godt hold præsterer i ligaspil. I Champions League er man garanteret at få mindst seks.

Podcast Cover

Få Braithwaite hjem til Superligaen

Ugens Suppe | Afsnit 3

Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem. 

Læs mere
-52:54

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 17. runde

FT

AGF

2 - 0

FCK

Annonce

23 kommentarer

Se kommentarer
Annonce