2025-10-01 20:12:17

Godt nyt for FCM: Osorio og Gogorza er klar

Mike Tullberg har igen Mikel Gogorza klar til kamp, mens at Dario Osorio ligeledes kan komme i spil, når FC Midtjylland møder Nottingham Forest i Europa League.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold på City Ground (Nottingham)
Artiklen fortsætter efter indholdet

EL - 2. runde

FT

NOT

2 - 3

FCM

Onsdag fløj FC Midtjylland til Nottingham, hvor midtjyderne fik forstærkninger med ombord på flyet fra Billund.

Ikke siden 24. august har Mikel Gogorza været med for midtjyderne, efter at han blev skadet mod Silkeborg IF.

Men torsdag aften mod Nottingham Forest kan den unge profil få comeback.

Sådan lyder meldingen fra cheftræner Mike Tullberg.

– Vi har ikke alle på 100 procent, men da vi har Dario Osorio og Mikel i træning igen, har jeg kunnet vælge frit til denne kamp.

– Vi har ingen spillere ude, og det er en dejlig situation at stå i.

Artiklen fortsætter efter billedet

Europa League -Godt nyt for FCM: Osorio og Gogorza er klar
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

– Da jeg skrev under, røg der jo lige to kanter inden for den første tid. Så det er rart at have dem tilbage, siger Mike Tullberg til Bold.

Osorio var senest med i kampen mod Randers, hvor han sad på bænken.

Tullberg tilføjer, at det også bliver tilfældet i kampen mod Forest fra starten af, da hverken Osorio eller Gogorza er klar til at træde ind i startopstillingen.

– Ej, det er de ikke. Dario er dog helt sikkert i spil til at komme på banen i morgen (torsdag, red.). Nu må vi se, hvordan kampen forløber, men det er han helt sikkert.

– Han er et godt sted og har haft nogle gode træningspas, afslutter Mike Tullberg.

Podcast Cover

Make VM Great Again: Gruppegennemgang og Panini-listen

Drømmeklubben | Afsnit 1

VM har føltes langt væk - og ikke kun fordi det foregår på den anden side af Atlanten.

Læs mere
-47:38

Artiklen fortsætter efter indholdet

EL - 2. runde

FT

NOT

2 - 3

FCM

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce