


I anden halvleg af søndagens derby mellem Brøndby IF og FC København var FCK-keeper Kamil Grabara involveret i to lignende situationer, hvor Brøndby-spillerne kiggede på pletten.
Grabara forsøgte at komme ud i Mikael Uhre to gange. Første gang endte uden et straffespark, men få minutter senere skete det igen, og denne gang nedlagde Grabara så Uhre.
Det var fair nok, at det endte med et straffespark, mener FCK-målmanden.
- Den første situation var klart film, for der var ingen kontakt, og den anden er selvfølgelig et straffespark. Nogle gange prøver man at redde tingene, og så går det ikke ens vej, siger Grabara til TV3 Plus og tilføjer om kampen:
- Vi lavede for mange fejl, og det startede hos mig. Jeg lavede også nogle fejl, og vi gav dem for meget selvtillid. Særligt i første halvleg, hvor de fik momentum og scorede det første mål. Vi formåede ikke at kontrollere det, og resultatet er ikke ideel.
Artiklen fortsætter efter billedet

Han mener, at det er manglende selvtillid, der ligger bag den sløje præstation.
- Jeg ved det ikke. Måske er der noget med vores selvtillid for tiden. Måske har vi ondt af os selv over, at vi ikke får de point, vi synes, vi fortjener i de sidste to kampe mod Viborg og SønderjyskE.
- Vi følte måske bare, at vi ville få tre point ved at gå ud at spille 90 minutter, men det har vi fået modbevist. Det er måske noget manglende selvtillid, men jeg kan ikke sige, hvor det kommer fra, siger FCK-målmanden.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
3F Superliga




































