





Kasper Høgh stemplede for alvor ind i Celtic søndag eftermiddag.
Den danske angriber scorede tre gange, da de slog Kilmarnock 5-1 på udebane.
Celtic-assistent Shaun Maloney fortæller efter opgøret, at han ikke var overrasket over Kasper Høghs præstation.
- Vi har set ham (Kasper Høgh, red.) i flere måneder nu, så vi ved, hvilket niveau han har, hvad han har præsteret i sin tidligere klub, og at han har spillet på et rigtig højt niveau i Champions League.
Efter Kasper Høghs debut tidligere på ugen fik han en hård medfart, da han blandt andet blev kritiseret for sin præstation.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det er dog ikke noget, der skal gå danskeren på. Ifølge Shaun Maloney er det en del af livet som angriber, hvor man både vil opleve at score og misse chancer.
- Som jeg sagde før, sådan er livet som angriber. Man scorer nogle gange, og man brænder nogle gange. Han var virkelig god i dag, siger Shaun Maloney.
Maloney hæfter sig især ved Høghs evne til at holde fast i bolden, da Kilmarnock gik mand mod mand, og han mener, at danskeren leverede en stærk allround-præstation.
- Han scorede et fremragende hattrick, men en stor del af hans præstation kom, da Kilmarnock gik mand mod mand.
- Han skulle kunne holde fast i bolden. Det er noget, cheftræneren går rigtig meget op i, og det gjorde en stor forskel, slutter Celtic-assistenten.
Du kan læse meget mere om Kasper Høghs scoringer her.

Celtic
Premiership


































