Den tidligere FC København-målmand Robin Olsen valgte i september at stoppe på det svenske landshold.
Olsen kunne ikke samarbejde med Jon Dahl Tomasson, som på daværende tidspunkt var landstræner i Sverige.
Danskeren blev senere fyret og erstattet af Graham Potter. Onsdag udtog Potter sin første landsholdstrup, og her var Olsen ikke med.
Potter afslørede efterfølgende, at han selv tog beslutningen om ikke at udtage målmanden.
- Jeg har haft en god dialog med Robin. Han er et godt menneske. Men samtalerne mellem os forbliver mellem os. Ingen dør er lukket, og vi får se, hvad der kan ske frem mod marts.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er min beslutning. Jeg har valgt Viktor Johansson, Kristoffer Nordfeldt, Jacob Widell Zetterström og Noel Törnqvist. Ingen dør er lukket for marts, men det var mit valg nu, udtalte Potter ifølge Fotbollskanalen.
Viktor Johansson bliver førstemålmand i de kommende landskampe mod Schweiz og Slovenien.
Du finder hele den svenske landsholdstrup her.

Tullberg-panderynker og optimisme i FCK
Ugens Suppe | Afsnit 6FC Midtjylland spiller ikke godt. Sådan lyder vurderingen fra panelet, som runder et transferpres i FCM og en Mike Tullberg, der er blevet mere rolig - og nok også mere bekymret.
Læs mere
Sverige
VM kval. UEFA





























