Granada og Sporting Gijon tørnede lørdag aften sammen i lidt af en bundgyser i La Liga, hvor begge klubber inden kampen lå placeret under nedrykningsstregen.
Der var ikke meget at berette fra den ganske begivenhedsfattige kamp, hvor Granadas Ruben Vezo havde hjemmeholdets største chance efter 50 minutter, da han med et godt hovedstød tvang Ivan Cuellar til at diske op med en flot redning.
I kampens sidste sekunder havde Duje Cop muligheden for at afgøre kampen for Gijon, men han fik ikke ordentlig ram på bolden.
Det endte 0-0 mellem de to bundklubber, som fortsat befinder sig under nedrykningsstregen. Granada har fortsat sin første sejr til gode.


Granada
Sporting Gijon
La Liga























