Artiklen er skrevet af erhvervspraktikant Tristan Vrochopoulos.
Tilbage i februar 2025 købte lokale investorer, forretningsmanden Andrew Zolotko ud af Vejle Boldklub efter over otte års ejerskab. Det skete på bagkant af et uskønt forløb, hvor klubben var på nippet til at blive solgt til tysk-tyrkeren Cagdas Senyurek, som siden viste sig ikke at have helt rent mel i posen.
Men det nye ejerskab giver grund til stor optimisme hos den tidligere Vejle-spiller og nuværende Viaplay-ekspert Thomas Gravesen.
- Det har været en magtdemonstration fra de lokale erhvervsfolk, som har været inde og sige, at vi støtter, vi bakker op, og så tager vi over, og det har været enestående. Så nu gælder det for Vejle Boldklub om at komme med og lave endnu et mirakel.
- Jeg ser en klub, der har taget nogle store beslutninger og været ret tidligt ude og få lavet de rigtige omstillinger. Vi har set en klub, der bliver taget hånd om af det lokale erhvervsliv, som er gået ind og støttet Vejle Boldklub og den historie, som Vejle Boldklub er, og det kan man kun tage hatten af for, siger Thomas Gravesen til Bold til Viaplays forårspressemøde.
Det er dog ikke gået helt som håbet for Vejle siden. De ligger lige nu under nedrykningsstregen med seks point op til overlevelse, og har i løbet af efteråret fyret cheftræner Ivan Prelec. På trods af et skidt efterår er der alligevel grund til optimisme frem mod anden halvdel af sæsonen, mener Thomas Gravesen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- De har så ansat en ny træner, og Steffen Kielstrup er stadigvæk en del af trænerstaben, så for mig bliver det helt, helt specielt og spændende at følge ikke kun toppen af Superligaen, men så sandelig også bunden, fordi der er meget at spille om.
Vejle sluttede efteråret af med en hjemmesejr mod Brøndby og er derfor i skrivende stund på 13 point og kun seks point bag Silkeborg og Randers. Det er også den sejr, der gør, at Vejle stadig er med i kampen om overlevelse.
- Det er også det, det her format i Superligaen kan. Det slutter ikke, fordi skillelinjen kommer. Der kommer nogle sindssyge kampe. Der så vi sidste år, hvordan Vejle kravlede tilbage. Man sidder helt fremme på stolen og følger med, så jeg glæder mig helt enormt til, når Superligaen skærer linjen.
Sidste runde i grundspillet i Superligaen spilles 1. marts, og Vejle åbner forårssæsonen på hjemmebane mod Fredericia 9. februar.

Brøndby-boss beskyldes for løftebrud
Hattrick | Afsnit 95Brøndbys nye rekrutteringschef er havnet i modvind i Sverige efter nye beskyldninger i en bog om agentbranchen.
Læs mere
Gør Superligaen sjovere!
Har du styr på stjerner, start-11’er og styrkeforhold i Superligaen? Så skal du oprette dit managerhold med det samme! Det gør alle kampene sjovere - selv dem, som du normalt har kørende i baggrunden.
Opret din egen miniliga til vennerne, vælg dine spillere inden kick-off fredag den 6. februar kl. 19.00 og gør Superligaen sjovere med et managerhold på holdet.dk.
Husk du med Bold+ , kan få adgang til skarpe managertips til hver runde!

Vejle Boldklub
3F Superliga
































