3F Superliga -Gravgaard: Enghardt tager over for Fenger
2017-06-13 17:30:02
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images

Gravgaard: Enghardt tager over for Fenger

Randers-sportsdirektør Michael Gravgaard forventer, at Kasper Enghardt glider fra den centrale midtbane og ned i midterforsvaret, hvor han skal erstatte Mads Fenger.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Mads Fenger har forladt Randers FC og tiltræder inden længe i svenske Hammarby. Og det er en afgang, som sportsdirektør Michael Gravgaard er opmærksom på - men han er ret overbevist om, at han allerede har erstatningen klar i truppen.

- Der er ingen tvivl om, at Mads Fenger kommer til at efterlade et hul i firekæden. Han har været første mand på holdkortet i flere sæsoner i træk og er en rigtig dygtig spiller, siger Gravgaard til bold.dk og fortsætter.

- Men det handler lidt om, hvordan vi får brikkerne til at passe sammen. Vi har Kasper Enghardt, som har spillet rigtig meget på den centrale midtbane - men vi ser ham egentlig mere som central forsvarsspiller.

- Jeg tror dog, det har gjort Kasper godt, at han har fået lov at spille i et højt tempo på midtbanen i Superligaen. Det er han kun blevet en bedre fodboldspiller af. Men jeg vil stadig vurdere, at han er bedre som central forsvarsspiller, og som det ser ud lige nu, så ser vi ham glide ned i midterforsvaret, siger Michael Gravgaard.

Kasper Enghardt blev hentet i FC Helsingør sidste sommer og har siden da spillet langt de fleste kampe på midtbanen. Dermed opstår der et hul i puslespillet, når Enghardt formentlig skal i midterforsvaret.

- Man skal ikke være den skarpe analytiker for at regne ud, at hvis Kasper glider ned i midterforsvaret, så mangler vi en på den centrale midtbane, så det er vi da på jagt efter.

- Men hvis den helt rigtige centrale forsvarsspiller pludselig står der, så kan det jo igen ændre lidt på planerne. Det er ulempen ved ikke at være Chelsea eller Real Madrid, der bare køber fire mand til hver plads, siger Michael Gravgaard.

Michael Gravgaard har tidligere udtalt til bold.dk, at han forventer at hente minimum tre spillere i løbet af transfervinduet.

nicolai@bold.dk

Annonce
Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce