



Pep Guardiola havde en høne at plukke med dommer Simon Hooper efter lørdagens opgør mod Brighton.
Efter kampen forklarede han årsagen.
Frustrationen gik helt tilbage til efter en times spil, da Jeremy Doku fik et gult kort for film.
Kantspilleren modtog en hård tackling fra Brightons Jan Paul van Hecke. Det fik belgieren til at springe, hvilket gav en advarsel.
Den beslutning var Guardiola ikke tilfreds med.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han kan brække benet, hvis han ikke hopper. Han hoppede for at undgå kontakt.
- Doku filmer ikke, og det burde de vide.
- Vi vandt eller tabte ikke på grund af den beslutning, men jeg sagde til dommeren, at hvis han ikke hopper, kunne han blive sparket hårdt – han gjorde det for at beskytte sig selv, udtalte Pep Guardiola ifølge Sky Sport.
Du kan se situationen med det gule kort i videoen til artiklen.
Kampen mellem Manchester City og Brighton endte 2-2.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Manchester City
Premier League



























