




Kasper Høgh havde sit livs aften, da Bodø/Glimt tirsdag overraskede alt og alle og slog selveste Manchester City.
Med to flotte scoringer var danskeren således stærkt medvirkende til at sikre nordmændene deres første CL-sejr nogensinde, da Pep Guardiolas mandskab blev nedlagt med 3-1.
Den spanske cheftræner sendte efter nederlaget ros i retningen af Kasper Høgh og resten af Bodø-mandskabet.
- De har en god angriber, de har stærke løb og er meget velorganiserede defensivt. De har kontinuitet i det, de gør.
- Jeg har stor respekt for dem. De er et tophold, lød det fra Guardiola ifølge VG.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den 25-årige dansker var naturligvis også ganske tilfreds efter den flotte præstation på Aspmyra Stadion.
- Jeg har det dejligt. Det var en sindssyg oplevelse. Tak til Gud for det hele. Det var en stærk indsats af holdet, fortalte han blandt andet til Viaplay.
Kasper Høgh er blevet sat i forbindelse med et skifte til Norwich, som ifølge The Telegraph har budt på Bodø/Glimt-danskeren.

Travlt i FCK - Moukoko ud og Carrizo ind
Hattrick | Afsnit 9I dagens Hattrick starter vi med en rækker transfers i FC København. Maher Carrizo er på vej ind, Youssoufa Moukoko på vej ud, og så har klubben forhørt sig på Oliver Sørensen.
Læs mere
Manchester City
Bodø/Glimt
Champions League




























