2021-05-20 21:57:22

Gylden sejr i vanvittigt drama: Brøndby topper

Mikael Uhre blev den store helt, da Brøndby trods en tidlig udvisning slog AGF med 2-1 og således spillede sig op på førstepladsen. Guldet er derfor kun én sejr væk.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 31. runde

FT

AGF

1 - 2

BIF

5'
01
Mikael Uhre
Mål
11'
01
Casper Højer Nielsen
Brændt straffe
35'
01
Morten Frendrup
To gule kort
38'
11
Patrick Olsen
Mål på straffe
73'
12
Mikael Uhre
Mål

Brøndbys første mesterskab siden 2005 er i den grad inden for rækkevidde, og torsdag skulle det afgøres, om de blågule skal have pole position før mesterskabsspillets sidste runde.

Uden karantæneramte Jesper Lindstrøm og Anthony Jung skulle Brøndby vinde udekampen mod AGF for at overtage førstepladsen fra FC Midtjylland, og det skulle blive et ekstremt medrivende opgør på Ceres Park.

Blågul drømmestart

Allerede efter 40 sekunders spil tvang Kevin Diks Marvin Schwäbe til en redning, og kort efter lå bolden i stedet i netmaskerne i den anden ende.

Her spillede Simon Hedlund nemlig Mikael Uhre fri, og så passerede Brøndby-topscoreren Kamil Grabara i AGF-målet og gav gæsterne en regulær drømmestart.

AGF fik en gylden mulighed for at svare hurtigt igen, da Brøndbys Hjörtur Hermannsson efter ti minutter nedlagde landsmanden Jon Dagur Thorsteinsson i feltet.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Gylden sejr i vanvittigt drama: Brøndby topper
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

Derfor pegede dommer Sandi Putros på pletten, men Marvin Schwäbe fandt en glimrende redning frem på Casper Højers straffespark, så Brøndby stadig var i front.

Det tårnhøje tempo fortsatte, og efter 14 minutter fik Mikael Uhre en kæmpe mulighed for at fordoble gæsternes føring, da angriberen fik mere eller mindre frit løb mod AGF's mål, men afslutningen blev blokeret af aarhusianerne.

AGF kom herefter bedre med. Først hamrede Casper Højer bolden et godt stykke over mål efter 24 minutter, inden Thorsteinsson fem minutter senere var på spil, men værterne manglede igen det sidste.

Brøndby dummede sig gevaldigt

I det 35. minut eksploderede det i Aarhus, da Morten Frendrup tabte hovedet og fik sit andet gule kort for en grim tackling på Casper Højer. Derfor blev Brøndby-spilleren sendt tidligt i bad, og det skulle blive endnu værre for Niels Frederiksens tropper.

Efter et VAR-gennemsyn blev det nemlig vurderet, at Hjörtur Hermansson begik straffespark ved at ramme bolden med armen sekunder før det røde kort, og så skulle Schwäbe forsøge at pille kampens andet straffespark begået af islændingen.

Denne gang stillede Patrick Olsen sig til rette ved ellevemeterpletten, og midtbanespilleren scorede stensikkert til 1-1.

AGF pressede efter udligningen på, men Brøndby holdt stand og overlevede til pause med uafgjort på måltavlen.

Trods undertallet kom Brøndby fint ud til anden halvleg, men uden at skabe det store, og langsomt overtog AGF initiativet. De helt store chancer udeblev dog i anden halvlegs start.

20 minutter før tid fik Benjamin Hvidt en fin chance for AGF, men Marvin Schwäbe var igen på plads. Kort efter tilfaldt muligheden Kevin Diks, som dog heller ikke havde den afgørende skarphed.

Kæmpe AGF-koks og heroisk Hedlund

AGF virkede egentlig i god kontrol, men i det 73. minut dummede Sebastian Hausner sig. Forsvarsspillerens tilbagelægning mod Kamil Grabara blev opsnappet af en vågen Mikael Uhre, som iskoldt sparkede Brøndby på 2-1.

Jon Dagur Thorsteinsson var millimeter fra at udligne til 2-2 fem minutter derefter, men Simon Hedlund nåede heroisk tilbage og reddede helt inde på stregen.

Thorsteinsson var på spil igen tre minutter før tid, hvor han fandt Albert Grønbæk, som dog akkurat headede forbi mål.

Trods et afsluttende AGF-tryk overlevede Brøndby og kæmpede 2-1-sejren i hus. Den sender klubben fra Vestegnen på førstepladsen med et points forspring til FC Midtjylland.

Brøndby kan derfor sikre sig mesterskabet med en hjemmesejr over FC Nordsjælland på mandag, hvor FCM får besøg af AGF.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 31. runde

FT

AGF

1 - 2

BIF

5'
01
Mikael Uhre
Mål
11'
01
Casper Højer Nielsen
Brændt straffe
35'
01
Morten Frendrup
To gule kort
38'
11
Patrick Olsen
Mål på straffe
73'
12
Mikael Uhre
Mål
Annonce

197 kommentarer

Se kommentarer
Annonce