Erling Haaland har ifølge Statsmuse blot løbet offside 18 gange, siden han i 2022 skiftede til Manchester City.
I denne sæson har nordmanden ikke blevet dømt offside en eneste gang, og det er ingen tilfældighed, hvis man spørger ham selv.
Han har nemlig altid haft et særligt fokus på timingen i sine løb.
- Jeg hader at være offside. Med VAR i dag har du ingen chance, hvis du står det mindste for langt fremme.
- På en måde hjælper VAR mig, fordi du får den præcise afgørelse – så det handler bare om at time det perfekt, forklarer han på pressemødet før Manchester Citys kamp mod Dortmund i Champions League, ifølge BBC.
Det er faktisk noget, som Erling Haaland har været opmærksom på lige siden han var ungdomsspiller i Norge.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er noget, jeg har arbejdet med, siden jeg var 13 år i Bryne.
- Jeg spiller egentlig på samme måde nu. Jeg er bare hurtigere, bedre og spiller for Manchester City i stedet for Bryne, sagde han.
Erling Haaland har fået en god start på indeværende sæson.
Den norske bomber har scoret 17 mål i 13 kampe for Manchester City.

VM Morgenbriefing: Ronaldos sidste VM - Belgien knuser USA
Hattrick | Afsnit 138Cristiano Ronaldos VM-karriere er slut. Spanien slog Portugal 1-0 på en sen scoring og bookede billetten til kvartfinalen, mens Roberto Martínez samtidig takkede af som portugisisk landstræner.
Læs mere
Manchester City
Champions League






































