



En dramatisk afslutning med mål i sidste sekund stjal fokus, da Brøndby og Randers søndag eftermiddag spillede 2-2.
Björn Kopplin bragede bolden i netmaskerne, hvor Brøndbys Thomas Mikkelsen ikke var på plads på stregen, fordi han sekunder forinden faldt til jorden efter en duel med Daniel Høegh et godt stykke ude i feltet.
Da bold.dk mødte Høegh en times tid efter kampen, havde forsvarsspilleren endnu ikke set situationen på tv og kunne således kun fortælle om sin oplevelse på banen.
- Jeg så ikke engang, at han kom. Jeg gik bare op i duellen, og så stødte vi sammen, og jeg så, at han lå der bagefter.
- Min fornemmelse er umiddelbart, at han var langt ude af sit mål, og at han på den måde var ude af sit eget lille felt og ikke skal beskyttes, men jeg har ikke set den igen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg ved ikke, hvor stor kraft vi begge kom med, så jeg kan ikke rigtig svare dybere på det, siger Høegh til bold.dk.
Ifølge fodboldloven er målmanden ikke særligt beskyttet, så længe han ikke har bolden i hænderne, og positionen i feltet er underordnet i den forbindelse – altså om det er én eller ti meter fra stregen.
Se højdepunkterne fra Brøndby-Randers inklusiv den omtalte situation i toppen af artiklen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Brøndby IF
Randers FC
3F Superliga






























